onsdag den 16. februar 2011

Sæt selv din fødsel igang

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg godt snart vil føde. Jeg glæder mig til at der er udsigter til mit bækken kan gå i orden. Som det er nu så kan jeg ikke skille min ben fra hinanden og ikke gå ret meget. Jeg kan ikke sidde ret meget op - Så kort sagt så jeg er sengeliggende.
Det er altså hårdt når man som jeg er vant til at være fysisk aktiv. Selv om jeg kæmper med en del sygdomme i bevægeapparatet så er jeg ikke typen som slænger mig på sofaen fordi jeg lider af kroniske smerter. Så ville jeg da først blive rigtig syg! Dertil så er motion jo vigtigt og endnu mere vigtigt når man er hypermobil da god muskelstyrke kan holde ens led og derfor kan mange af smerterne forsvinde eller mindskes.
Herhjemme kan vi faktisk godt leve uden et TV-signal. For ofte så har jeg gang i andre ting om aften hvor mange mennesker normalt ser TV og i løbet af dagen er jeg også i gang. Ser vi TV, så ser vi film eller ser noget via internettet. Så for mig er det også enormt uvant at ligge og glane TV hele dagen og det er ikke tilfredsstillende for mig overhovedet!

Når man nu gerne vil føde, så hører man jo tit en masse husråd til hvad der kan sætte fødslen i gang. De fleste er dog ret useriøse, men meget sjove.

Dem jeg er stødt på rundt om på internettet lyder således:
- Spis ananas (Det vidste sig vidst så at det var 7 om dagen man skulle spise før det gav noget)
- Spise Kæmpenatlysolie fra 34 uger
- Indføre Kæmpenatlysolie i skeden ved livmodermunden fra 36 uger
- Massere af sex
- Nuldre brystvorter
- Drik hindbærblad the
- indtage Amerikansk olie
- Drikke 2 øl
- Karbad
- Gå op og ned af trapper
- Ve-kage


Så kan man jo ellers tage listen fra en ende af også bare forsøge. Måske man går helt naturligt i fødsel inden man når igennem listen.

Jeg tror dog ikke noget af det hjælper synderligt. Især ikke hvis kroppen ikke er klar til at føde.

Og skulle man ikke lige slutte af med opskriften på Ve-kage (som jeg altså ikke selv har prøvet)

Ve-kage

Skulle have en effekt pga. at ingredienserne sætter gang i tarmsystemet, som dermed kan stimulere livmoderen til at lave veer. Hvis den ikke virker så er ventetiden gået med det.

Opskriften på Ve-kage
4 æg
1 dl sukker
300 g margarine/smør
230 g mel
300 g mørk chokolade
1 spsk. kakao
200 g kokosmel
1 håndfuld rosiner
1.5 dl stærk kaffe (Nescafé er velegnet)
1 spsk. bagepulver

Rør smør og sukker til en lind masse, tilsæt 1 æg ad gangen sammen med en spiseske mel.

Tilsæt resten af melet, hvori kakaoen og bagepulveret er iblandet. Smelt halvdelen af chokoladen i kaffen, rør kokosmel i dejen sammen med den smeltede chokolade/kaffe.

Til sidst røres rosinerne i.

Kagen bages i en rund springform, ca. 1 time ved 180 grader (160 varmluft) . Lad kagen afkøle. Smelt resten af chokoladen og pynt kagen med det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar