tirsdag den 4. januar 2011

Tanker om en hjemmefødsel

Jeg venter mit første barn og jeg har hele tiden haft tanken om at føde hjemme. Men jeg havde ikke til at starte med forstillet mig at jeg skulle ende med at vælge en hjemmefødsel første gang jeg skulle føde. Dels fordi det er nyt og jeg ikke aner hvad jeg kan forvente, men også fordi jeg overhovedet ingen erfaring har omkring hjemmefødsler. Jeg kender ingen som har født hjemme.

Men for over en måned siden begyndte jeg at undersøge det da jeg via forummet slyngebarn mødte en masse kvinder som havde født hjemme. Jeg læste nogle fødselsberetninger og læste om fordele og ulemper ved henholdsvis hospitalsfødsler og hjemmefødsler.
Jeg blev anbefalet at læse bogen "Bogen om hjemmefødsler". Den fandt jeg så på biblioteket. Jeg var ikke nået ret langt i bogen og havde ikke været bruger på Slyngebarn ret mange dage før jeg var 100% sikker på at jeg helt bestemt skulle føde hjemme - BASTA!

Manden skulle lige overbevises. Mænd er enormt praktisk orienterede og den første og største bekymring er "Hvad nu hvis der går hul på fødekarret"
Men da jeg læste op fra den lånte bog og fortalte at det ikke er farligt at føde hjemme, i hvert falde ikke farligere end at føde på hospitalet, så var han overbevidst. Det lokkede også at han som kommende far kunne være meget mere med under forløbet. Han ville være hjemme og ville derfor meget lettere kunne gøre sig nyttig end hvis han var et fremmed sted. Dertil er det ekstremt tillokkende at vi begge efter fødslen kan gå op i vores egen seng og nyde vores barn. Der er ikke noget med at far skal tage hjem for natten og jeg risikere ikke at ligge på en 4-mands stue med andres grædende baby'er og gæster. Dertil så behøver vi ingen kører tur. Hverken mens jeg har veer eller efter fødslen.

For mig handler en fødsel om noget naturligt. Det er en naturlig smerte som man som kvinde skal arbejde sig igennem. Jeg har aldrig haft nogen som helst trang eller ide om at skulle have smertestillende under min fødsel. Hvis jeg nu var ret sikker på at jeg godt ville have en epiduralblokade så var hjemmefødsel ikke noget for mig, for det er ikke muligt at få når du vælger at føde hjemme. Jeg er uden mærket godt klar over at det kommer til at gøre ondt. Men jeg er ret sikker på at uanset hvor ondt det gør er det ikke noget min krop ikke kan klare. Dertil er der bivirkninger ved f.eks en epiduralblokade og det er bivirkninger jeg på ingen måde har lyst til at komme i nærheden af.
Jeg regner med at klare min fødsel med varmt vand, ingefær, og bevægelse og vejrtrækning og evt akupunktur. Jeg har købt et fødekar som jeg meget gerne vil føde i og være i når veerne er allerværst.
Vand virker enormt godt smertelindrende da det bevæger sig gennem nervesystemet hurtigere end smerteimpulser gør. Det får en til at slappe af og fødsel i vand mindsker risikoen for bristninger.

Statistisk set så er der færre indgreb under hjemmefødsler. Færre klip, mindre behov for smertestillende, færre børn bliver tager med kop eller tang, samt færre tilfælde af lav apgarscore hos den nyfødte.

Mælken løber hurtigere til og amningen har lettere ved at komme i gang efter en hjemmefødsel.

En anden ting som betyder rigtig meget for mig er at jeg ved hvilken jordemoder der vil være tilstede ved min fødsel. I Region Sjælland er der en fantastisk hjemmefødselsordning og det fungere således at der er 2 jordemødre som skiftes til at besøge den gravide og det er også en af disse som vil dukke op når fødsel går i gang.
Dertil er jordemoderen MIN! Hun skal ikke tilse andre fødende som en jordemoder på et hospital skal. Jeg kommer ikke til at risikere at jordemoderen er væk når jeg har aller mest brug for hende. Jeg får en jordemoder som kender mig og mine ønsker og sygehistorie. Jeg er sikker på at hvert sekund at min fødsel er der en jordemoder tilstede til at hjælpe og guide mig. Hun skal ikke afbrydes af vagtskifte eller fordi en anden fødende får brug for hende.

Jeg er overbevidst om at jo mere tryg du er ved din fødsel jo lettere en fødsel får du. Jo færre smerter oplever du. For uanset hvordan vi vender og drejer det begrebet smerte så spiller psyken en stor rolle. Jeg ville ikke føle mig tryg på et hospital og jeg ville let blive let blive stresset over at være der. Det ville helt sikkert mindske min tolerance overfor den smerte jeg skal igennem. Er jeg hjemme vil jeg have alt det jeg kan lide omkring mig. Jeg vil være tryg og i større grad bedre slev kunne bestemme hvordan jeg vil bevæge mig rundt under min fødsel.

Ud over at det for mig drejer sig om tryghed og om at der er så mange fordele ved at føde hjemme i min optik. Så drejer mit valg sig også om et fravalg. Et fravalg af hospitaler.
En fødsel er en naturlig ting og jeg synes fødsler i dag bliver sygelige gjort ved at de skal foregå på hospitaler. 75% af alle fødsler i DK kan rent faktisk foregår hjemme. En fødsel er noget som helst ikke må gøre for ondt og heller ikke tage for langtid. Trækken fødslen ud så er det belejligt at klippe, give Ve-drop, tage med kop eller tang osv. - Groft sagt.
Mange af disse indgreb kan undgåes hvis blot den fødende får tid og får lov at bevæge sig under fødslen. Ofte bliver man som fødende underlagt rutiner på en fødegang. Jordemødrene har travlt, de har ikke altid den fornødne tid til at fødslen kan forløbe 100% naturligt.
Dertil så er de stillinger som man ofte mere eller mindre bliver påduttet på et hospital overhovedet ikke særlig gode at føde i. Men ufattelig praktiske for jordemoderen. Ofte så foregår meget af fødslen i en seng, enden på siden eller på ryggen. At føde på ryggen er en ekstrem unaturlig stilling at føde i. Barnet kan ikke rotere som det skal i ens bækken. Dertil så skal man føde mod tyngdekraften, som et skihop op i luften. Det giver flere smerter, risiko for at barnet ikke har drejet sig, risiko for klip, risiko for at barnet har svært ved at komme ud, risiko for at man brister unødigt.
Dertil er der det mentale aspekt i at blive lagt på ryggen. Det kan for mange føles umyndiggørende og ydmygende. Men på en fødegang er det meget normalt at føde sådan. Det er praktisk for den arbejdende jordemoder at den fødende ikke bevæger sig for meget rundt.

Jeg er godt klar over at ikke alle oplever fødsler på et hospital som noget dårligt og jeg ved også at mange har gode oplevelser. Det er også enormt dejligt.
Men om ens oplevelse på et hospital bliver god er lidt som er trække i lotteriet. Er der travlt på fødegangen når du ankommer med veer så vil kvaliteten også være derefter. Kommer man ind en dag hvor der ikke er ret mange andre fødende så er det klart at jordemoderen har meget bedre tid og overskud til en.
Det er bare ikke en risiko jeg har lyst til at løbe. Dertil har jeg stort ønske om at føde i vand og vil man det så er ens muligheder for at det skal lykkes også meget bedre ved at man bliver hjemme.

Efter jeg havde taget min beslutning var jeg meget nervøs for hvad mine omgivelser ville sige til mit valg. Det er alligevel kun 1% af alle fødsler i DK som foregår hjemme. Så det er nærmere undtagelsen end reglen at møde en som har ønske om at føde hjemme.
Jeg var især bange for at fortælle min mor om mit valg. Så jeg fik aldrig fortalte det direkte. Jeg frygtede et bombadement af spørgsmål og negative kommentarer om hvor farligt og ufornuftigt et valg det var og hentydninger om at det var en sær fiks ide jeg havde fået mig. Så beslutningen om en hjemmefødsel lod jeg stille og rolig sive ud gennem facebook. Så kunne min familie vende sig til tanken inden jeg talte med dem om min forestående fødsel.
Men jeg er blevet noget overrasket. Jeg havde forberedt mig på en del modstand omkring mit valg. Men det synes jeg faktisk slet ikke jeg har oplevet.
Folk er positive og er ENORMT nysgerrige for at få at vide hvorfor jeg har truffet et sådan valg. Jeg føler folk på en eller anden måde har tillid til at jeg ikke ville træffe nogen som helst beslutning som var til fare for mig og vores barn, og derfor reagere vores venner og familie heller ikke med kommentarer om hvor dumdristig jeg måtte være. Måske tænker de det. Men jeg har en følelse af at de fleste synes det er enormt spændene og mange af dem, sjovt nok de lidt ældre og dem som har et godt kendskab til sundhedssystemet som det er nu, kan uden mærket forstå hvorfor jeg har truffet dette valg.
Jeg har dog også oplevet et par stykker som ser det som en fiks ide. Som ikke tror på jeg klare at føde hjemme i sidste ende for, jeg kan jo ikke få en epidural!

En veninde sagde til at starte med at hun ALDRIG havde forstået hvem det dog var der fødte hjemme. Hun forstillede sig det var meget alternative og uoplyste bondefolk som gjorde den slags. Men hun lyttede ivrigt og det endte med at hun selv blev helt varm på ideen om at føde hjemme når hun engang skulle have børn selv. Hun kunne 100% forstå mit valg og se det fornuftige i at blive hjemme og udbrød til slut at fødekarret jo sagtens kunne stå der i stuen. Behøver jeg sige at hendes mand straks tænke "VANDSKADE".

Måske er der også dem som synes jeg er skør i min vennekreds. Men heldigvis så lader det til at de nøjes med at tænke det. Måske hænger det sammen med at folk jeg kender er så vant til mine alternative og finurlige påfund som skiller sig ud fra det "man normalt gør".

En ting er sikkert. Jeg glæder mig til min fødsel. Det måtte gerne være imorgen! Jeg er ikke det mindste bange for noget som helst og er det ikke sådan man bør have det?

Links til nysgerrige

Bogen om hjemmefødsler:
http://www.hjemmefodsel.dk/bestilling.html

Hjemmefødselsordningen i Region Sjælland:
http://www.hjemmefoedsler.dk/

Hjemmefødsler generelt:
http://www.hjemmefoedsel.net/

En side hvor du kan hører andre fortælle om deres hjemmefødsler - Samt en masse andet:
http://slyngebarn.amandur.dk/

Hjemmefødsler og indgreb:
http://www.jordemoderforeningen.dk/index.dsp?page=3830

Køb af fødebassin:
http://www.mamaslife.dk/


1 kommentar:

  1. Gode tanker du har gjort dig!
    Hvis du har nogle praktiske spørgsmål, så spørg bare - har selv fire hjemmefødsler bag mig;-)

    SvarSlet