At være gravid er noget opreklmeret fis!

Det er lige hvad det er!

Min mand og jeg har forsøgt i 3 år, før jeg blev gravid. Der går rigtig mange tanker igennem ens hoved som barnløs. En af de tanker man overvejer er adoption. For hvad hvis jeg ikke blev gravid via fertilitetsbehandling?
Før jeg blev gravid betød det enormt meget for mig at vores barn vi skulle have var vores eget. Jeg kunne slet ikke på da værende tidspunkt forstille mig at adoptere. Jeg ville så gerne opleve en graviditet og fødsel. Jeg var bange for jeg ikke ville kunne elske et adopteret barn lige så højt og at jeg derfor altid ville ærge mig over jeg ikke havde været gravid og født dette barn selv.

Men jeg må altså indrømme - Om end det er lidt fjollet - At jeg undre mig over hvorfor i alverden jeg havde sådan.

Jeg er blevet gravid som følge af IVF. Jeg har ikke haft de store bivirkninger af selve hormonerne (altså på nær da jeg blev overstimuleret) Men da jeg skulle have taget æg ud var det ekstremt smertefuldt. Det havde jeg ikke forventet, for man får lidt morfin i et drop som virker hurtigt og man får at vide at det kan mærkes, men ikke at det er specielt smertefuldt. Det var det for mig. Jeg græd og var ved at flyve op igennem loftet. Om jeg har oplevet det så smertefuldt fordi jeg har endometriose også er blevet opereret for det, det ved jeg ikke. Det kan meget vel være.
Allerede kort tid efter jeg fik taget æg ud hævede min mave. Der bliver ved ægløsning dannet lidt væske og nogle giftstoffer fra ægblæren, som er helt normale og som alle udløser ved ægløsning. Men når man får taget æg ud bliver der som regel taget mere end et æg ud - I mit tilfælde 13 æg - Det er heller ikke unormalt mange for en kvinde på min alder. Men det gør jo at kroppen som pludselig har haft en ægløsning på 13 æg danner en masse væske og giftstoffer også hæver maven altså som en ordenlig omgang the-boller.
Jeg havde en tyngende fornemmelse i maven, hvilket også er normalt. Jeg var da også dagen efter klar på at skulle op og ride på min hest igen. Men jeg måtte stoppe. Det gjorde simpelhent alt for ondt i underlivet.
Det gik fint med at få sat æg op. Jeg var dog stadig meget øm i underlivet og det hele tyngede og var hævet. Jeg så allerede gravid ud på det tidspunkt. Så det gav en del dage i sengen da det virkelig gjorde ondt at have så meget væske i bughulen.

Heldigvis blev jeg jo gravid og jeg var LYKKELIG! Det lykkes! Jeg var hævet på maven i langtid efter. Man har normalt ingen mave før efter 10. uge da livmoderen indtil da stadig ligger og gemmer sig nede bag skambenet. Men det havde jeg! Allerede i 5-6. uge måtte jeg gå med ventenederdele fordi mine almindelige nederdele strammede om den hævede mave. Det er altså ikke særlig rart at skulle ind i en butik og ligne en der er 3-4 måneder henne, hvor ekspedienten så spørger hvor langt man er henne og man så må svare "6. uger!"

Vi kom hjem fra ferie og jeg gik ind i 7. uge, så startede kvalmen! Jeg troede først jeg havde fået noget dårlig mad på vej hjem. Det var meget varm der i juli måned og måske den sandwich fra tanken var dårlig. Men da kvalmen og opkastninger forsatte efter en uge vidste jeg jo godt at jeg var ramt at gravidtetskvalme/opkast.
I starten var det til at holde ud. Det var begrænset til om morgenen. Men som ugerne gik blev kvalen og mine opkastninger alt overskyggende! Det var døgnet rundt jeg havde kvalme. Jeg kastede al mad op. Jeg var træt og når man ikke får ret meget mad så bliver man ekstra træt oven i den normale graviditets træthed. Så jeg havde til sidst ingen energi. Jeg tabte 6 kg - På trods af min mave stadig var hævet og væskefyldt!
Jeg endte med at tage hjem til mine forældre i 14 dage for at få ro og samle lidt kræfter. Jeg fik nogle piller mod kvalme af lægen, dem kunne jeg ikke tåle. Jeg fik rystelser og kramper og endte på skadestuen. Så det kunne ikke hjælpe mig. Jeg blev enormt hurtigt køresyg og kunne ikke kører i bil før efter kl. 12 så kastede jeg simpelhent op hele vejen. Varmen gjorde ikke noget godt for mig heller. Så jeg kom også til at mangle væske. Der blev forsøgt med akupunktur og jeg gik med nåle i mine håndled indtil jeg var 17. uger henne. Det tog toppen af kvalmen. Men jeg kastede stadig op lige hyppigt.

Maven stadig stor og jeg blev da også drillet rigtig meget da vi skulle til bryllup da jeg var 10 uger henne. Kommentarer om hvorvidt jeg snart fødte kom flyvende, samt om der var trillinger. Så føler man sig ikke særlig godt tilpas - Specielt ikke når man midt en samtale også lige må løbe fordi man skal ud og brække sig.

Efter 17-18 uger drev kvalmen og opkastninger af. Det var fantastisk. Jeg begyndte at få energi til at ride mere end jeg havde de mange andre uger. Men jeg var stadig meget træt. Så jeg fik ikke reddet hver da som jeg var vant til før jeg blev gravid. Lugten af hest havde jeg ikke kunne kapere mens kvalmen stod på.

Jeg nåede at komme igang med min ridning igen og have det godt med graviditeten i et par uger. Så nåede jeg 22. uge også kom plukkeveerne. De væltede ind over mig og jeg havde også dage hvor jeg oplevede at de gjorde rigtig ondt! Jeg blev ordret at holde mig ro! INGEN RIDNING! Det er altså virkelig svært for en hestepige at skulle droppe sin ridning og gå fra meget fysisk aktiv til sengeliggende! Så ikke nok med at man er bekymret for sin baby i maven - så bliver man meget hurtigt sindssyg af at ligge stille!

Jeg fik i 23. uge lidt problemer med bæknet. Jeg fik de anbefalinger man giver kvinder med bækkenløsning og købte et elastik bælte. Det hjalp og efter en uge forsvandt smerterne.

Jeg måtte dog stadig ikke lave ret meget. Jeg måtte ikke løfte tunge ting eller gøre noget som provokerede de kraftige plukkeveer. Så jeg måtte nøjes med at slappe af også kastede jeg mig over at bage. Jeg bagte en masse kager, småkager og brød. Det meste blev serveret for de andre med heste i stalden. Jeg er nemlig ikke den store kagespiser. Men jeg fik fordrevet tiden på den måde.

I og med jeg ikke kunne ride så røg min fysiske form. Jeg har ind imellem haft problemer med iskiasnerven, men ridning har altid kunne få den på plads. Men ingen ridning og øget vægt og tyngde på ens hofter/bækken gør altså ikke noget godt for ens muskler som spænder op også sidder iskiasnerven altså rigtig godt fast! Benet kunne forsvinde under mig, sommetider kunne jeg slet ikke støtte på det ben, hvori den sad fast. Jeg kunne heller ikke ligge på den side om natten og hvis jeg gjorde følte jeg der blev lukket for blodtilførsel.

I december vendte min kvalme tilbage. Dog slet ikke så slemt. Samtidig var mit haleben begyndt at gøre ondt. Det betød at jeg ikke kunne side ret meget op på en stol eller i sofaen. Min hverdag bestod af at ligge i min seng eller sidde på strå i sofaen. Se TV eller glo på computeren, læse eller lave mindre kreative projekter.

Maven voksede jo også og det bliver (ikke så underligt) tungere og tungere. Min søvn begyndte at blive spoleret mellem jul og nyt år. En ting er de mange tisseture. Men når man heller ikke kan falde i søvn om natten fordi man overhovedet ikke kan finde nogen som helst stilling at sove i, så bliver man sindssyg. Faldt jeg endelig i søvn så vågnede jeg fordi jeg 1. Skulle tisse 2. Havde fået lagt mig på den side med iskias i klemme og benet var blevet halvt lamt 3. Baby besluttede at holde fest i maven.

Jeg er nu 34 uger henne og det er virkelig dejligt at være nået så langt. Alene af den grund at der er 6 uger til termin. De sidste 4-5 uger har jeg virkelig bare drømt om at føde hver eneste dag.
Om natten vender jeg drejer jeg mig. Hvis jeg finder en måde at ligge på kan jeg sjældent sove og ligger så og glor ud i luften eller hører musik. Tit er jeg alt for udmattet til at kunne læse.
Før i tiden hvis jeg har haft en nat jeg ikke kunne sove er jeg stået op og have lavet et eller andet. gjort rent, lavet noget kreativt, bagt mm. Men det kan jeg så ikke pga plukkeveer (som så iøvrigt viste sig at forkorte min livmoderhals) De sidste 5 uger har jeg ikke kunne side på en stol mere end en time om dagen så har jeg simpelhent haft så ondt i halebenet at jeg har ødelagt alle chancer for søvn, for så er det også umuligt at ligge ned.
Sidste weekend fik jeg så bækkenløsning. Så med bækkenløsning, plukkeveer, iskias og manglende søvn er jeg bestemt ikke en som synes det der med graviditet er noget spændene! Slet ikke når man ikke kan sidde på en stol.

Jeg havde haft et billede i mit hoved af at ride og være fysisk aktiv indtil jeg fødte! Der er meget få gravidietsgener jeg ikke har og det er de værste af dem jeg har været så heldig at få! Når man fra 22. uge bliver beordret fuldstændig i ro så tager man meget hurtigt også mere på end hvad man har lyst til! Ens muskelstyrke svinder og når man er så langt henne som jeg er nu og er ultra hypermobil så har ens krop virkelig svært ved at kunne holde til belastningen!

Jeg glæder mig til at føde! PLEASE lad mig føde så snart jeg er de fulde 37 uger henne - Men jeg går jo som de fleste førstegangs mødre nok overtid.

Næste barn skal groes i en potte i haven eller vindueskarmen - Eller komme fra et fremmed land!

Er det ikke herligt med en god omgang brok! Jeg kan faktisk skamme mig helt over min negativitet - For jeg er en af de mange barnløse som er blevet gravid første gang der blev lagt æg op. Jeg har 7 æg i fryseren og et sundt og rask barn i vente. Jeg er lykkelig over det og jeg glæder mig til at blive mor.

Men jeg behøver ikke glæde mig over at være total immobil i noget der ligner 9 måneder, hvor mit liv er sat mere eller mindre på standby fordi jeg skal være bageovn! Det er IKKE fedt! Niks graviditet er noget opreklameret fis! Hvad laver de glade gravide kvinder på forsiden af de der graviditetsmagasiner? De er måske glade fordi de er blevet stylet, har fået ordnet hår og make-up og for første gang i deres graviditet ikke ser trætte og tykke ud? Jeg ved det ikke - Jeg har ikke prøvet det....