søndag den 6. februar 2011

Genbrugs butikker er.....

Fantastisk OG farlige...... For pengepungen....

Selv om jeg allerede har alt for mange stel så kunne jeg ikke dy mig da jeg igår i vores lokale genbrugsbutik fald over det mest fantastiske Søholm kaffestel. Jeg har aldrig set noget lignende og farverne var så flotte og guldbelægningen appellere jo til enhver kvinde.

Der på et lille bord stod der 5 kopper og underkopper. En kaffekande, sukker og flødeskål. Tror det var det første jeg fik øje på den dag, ud over trappen som jeg med min enorme vom skulle passe på med ikke at falde ned af.
Jeg blev enig med mig selv om at det ene stel der hjemme jo var et hverdagsstel (og ikke et kaffestel heller og desuden fra Ikea) Det andet var en bryllupsdaggave (RC Blåpalmette og desuden heller ikke et kaffestel) Det trejde havde jeg arvet fra min oldemor (Det mest fantastiske RC Blå blomst) så det havde jeg jo ikke brugt penge på. Det fjerde var jo et moderne stel med mindre charme som jeg egentlig også havde fået ret billigt på trendsales (Det humoristiske Amokka stel) . Også har jeg ikke nogen finere kaffekander, kun en million thepotter. (At kaffekanden så er enormt lille det taler vi ikke om)

Så jo - Det SKULLE bare med hjem! Desværre var sælger ikke til at hugge og stikke i med hensyn til prisen. Så jeg måtte give mig og langede de 200kr over disken og krævede en kasse at bære det i. (HA!)

Det er så sødt og helt dukkeagtigt i størrelsen. Der kan være en mundfuld mokka i de små kopper!


Også taler vi ikke om at jeg nok kun kommer til at kigge på det gennem vitrinens låger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar